Fremstilling af specialinstrumenter

Specialfremstilling af kirurgiske instrumenter – skræddersyet til sundhedssektoren

Hos X-Tron har vi specialiseret os i at udvikle og fremstille kirurgiske specialinstrumenter i tæt samarbejde med sundhedsprofessionelle. Eksempler på vores arbejde tæller blandt andet kranieskruer, rotteknæproteser, hestetandbørster, vægudtag til gas, koblinger, håndtag, nipler og skræddersyede nåleholdere.

Det er netop vores evne til at skabe unikke løsninger, der adskiller X-Tron fra andre aktører i branchen. Med en af de få danskere, der er uddannet kirurgisk instrumentmager – har vi en sjælden og eftertragtet ekspertise. Uddannelsen findes ikke længere, hvilket gør vores viden og erfaring særlig værdifuld.

Fra idé til færdigt specialinstrument

Vi udvikler og fremstiller enkelt såvel som mindre serier af specialinstrumenter til sundhedsfagligt brug. Det gælder f.eks. kirurger, der har specifikke ønsker til designet af deres nåleholdere eller vinklingen på en skalpel. Vi tager idéen fra skitse til prototype og videre til det færdige produkt – altid i tæt dialog med brugeren.

Et af vores mest kendte projekter er udviklingen af en særlig kranieskrue, som i dag anvendes af læger over hele Europa. Løsninger som disse er et resultat af nysgerrighed, faglig dybde og praktisk håndværk – kombineret med moderne teknologi og materialer.

Ekspertise i alle led af processen:

  • Sparring om materialevalg
  • Design og funktionsudvikling
  • Fremstilling af prototyper og test
  • Produktion af mindre serier

Hos X-Tron forener vi traditionelt håndværk med moderne innovation – og vi sætter en ære i at levere kirurgiske specialinstrumenter i højeste kvalitet.

Har du en idé til et nyt instrument eller brug for en særlig løsning? Kontakt os på +45 5150 2877, og lad os tage en uforpligtende snak.